Welcome To The Jungle Cardigan Dansk

Title Default Title
Qty:

Welcome To The Jungle Cardigan Strikkeopskrift (Dansk)

Welcome To The Jungle Cardigan er en klassisk raglansmodel med et tvist. Da mønsteret er dannet ved hjælp af tofarvestrik og dobbeltstrik, som beskrevet nedenfor, kommer det færdige arbejde til at have to retsider, hvor farverne ligger omvendt af hinanden. Altså 2 cardigans i 1. Cardiganen strikkes som en sweater, hvor der afslutningsvis klippes op i midten af forstykket og strikkes stolper på.

Cardiganen er strikket oppefra og ned. For at danne en klædelig halsudskæring, der er dybere foran, strikkes der indledningsvist frem og tilbage over forstykker, ærmer og bagstykke. Arbejdet forenes ved hjælp af opslag i bunden af halsudskæringen fortil, og nu strikkes der rundt. Der laves undervejs udtagninger omkring de 4 raglansømme. Efter de sidste udtagninger på bærestykket, deles der i krop og ærmer, som strikkes færdige hver for sig. Der afsluttes med dobbeltstrikkede ribkanter. Inden arbejdet klippes op på midten af forstykket, fæstnes arbejdet ved hjælp af sømme lavet på symaskine på hver side af opklipningslinien. 

Der strikkes stolper, der lægges dobbelt og strikkes fast på bagsiden, således at opklipningskanten er gemt inde i stolpen.

Afslutningsvis strikkes der en dobbelt ribkant i halsen.

 

Om valg af størrelse

Modellen er beregnet med et positive ease på 10-15 cm. Du skal derfor vælge den størrelse, der er 10-15 cm større end dit brystmål. Er dit brystmål på 96 cm, skal du vælge en størrelse M, med en overvidde på 110 cm.


Størrelse XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL


Passer til brystmål 80-87 (88-93) 94-99 (100-107) 108-116 (117-126) 127-136 cm


Overvidde 96 (102) 110 (118) 126 (134) 142 cm


Længde (målt midt bag uden halskant) 56 (57) 58 (59) 61 (63) 65 cm


Strikkefasthed 24 masker • 34 pinde i dobbeltstrik på pind 3 = 10 • 10 cm


Vejledende pinde 2,5 og 3 mm (40, 80-120 cm)


Materialeforslag 1 tråd Arwetta (210/50g) fra Filcolana, Organic Soft Merino (225m/50g) eller håndfarvet strømpegarn fx fra Sabina Siestoe (400m/100g)

7 knapper


Arwetta

Farve A: 50 (50) 50 (50) 100 (100) 100 g

Farve B: 50 (50) 50 (50) 100 (100) 100 g

Farve C. 100 (100) 100 (150) 150 (150) 150 g

Farve D: 100 (100) 100 (150) 150 (150) 150 g

Farve E: 100 (100) 150 (150) 200 (200) 200 g

Farve F: 100 (100) 150 (150) 200 (200) 200 g

Farve G: 50 (50) 50 (50) 100 (100) 100 g

Farve H: 50 (50) 50 (50) 100 (100) 100 g