Formation Sweater Dansk

Title Default Title
Qty:

Formation Sweater Strikkeopskrift (dansk)

Formation Sweater er en model med vid pasform, lange ærmer og brede ribkanter. Mønsteret dannes med vævestrikteknik, som beskrevet nedenfor.

Modellen strikkes oppefra og ned. Først dannes halsudskæringen ved at strikke frem og tilbage, samtidig med at maskeantallet øges, både omkring skuldermasken og med udtagningsmasker mod halsen. Herefter strikkes der rundt til alle skulderudtagninger er lavet. Nu inddeles arbejdet i for- og bagstykke, således at der kan laves ærmegab i hver side. Efter ærmegab forenens arbejdet igen, strikkes rundt og afsluttes med ribkant. Ærmerne strikkes ligeledes oppefra og ned. Der strikkes masker op langs ærmegabskanten, og ærmet strikkes rundt med indtagninger på undersiden. Der afsluttes igen med ribkant. Ribben i halskanten er ombukket og ligger dobbelt, hvilket giver en lækker finish.

 

Om valg af størrelse

Modellen er beregnet med et positive ease på 10-15 cm. Det betyder, at du skal vælge en størrelse, der måler 10-15 cm mere end dit eget brystmål. Har du et brystmål på 96 cm, skal du vælge en størrelse M med en overvidde på 110 cm.

 

 

Størrelse XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL

Passer til Brystmål 80-87 (88-93) 94-99 (100-107) 108-116 (117-126) 127-136 cm

Overvidde 96 (103) 110 (117) 126 (136) 146

Længde (målt på midten inkl. halskanten) 60 (61) 62 (63) 64 (66) 68 cm

Strikkefasthed 24 masker • 42 pinde mønster på p 4 = 10 • 10 cm

24 masker • 34 pinde rib på p 3,5 = 10 • 10 cm

Vejledende pinde Rundpind 3,5 og 4 (40, 80-120 cm) samt ærmepinde (medmindre der strikkes med magic loop)

Materialeforslag

1 tråd Merino (366 m / 100 g) fx fra Handdyed.dk eller Organic Soft Merino (225 m / 50 g) holdt sammen med 1 tråd Tilia (210 m/ 25 g) fra Filcolana eller Angel fra Permin eller håndfarvet silk mohair fx fra Quing Fibre

Merino 366/ Organic Soft merino: 350/300 (400/350) 450/400 (450/400) 500/450 (550/450) 600/500 g

Silk Mohair: 150 (175) 200 (200) 225 (250) 275 g

 

Popknit 2020